Prædiken i Frederiksværk – Søndag d. 14. februar 2010 (Fastelavnssøndag)
Hvor er Gud når alt ser håbløst ud?
Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.« (Matt. 14:22-33)
Torsdag d. 12. januar blev Haiti ramt af et stærkt jordskælv og tusindvis af mennesker mistede livet. Hele verden blev inddraget i redningsarbejde og indsamlinger til nødhjælp, og hver eneste dag kunne vi i aviserne læse om hvordan arbejdet med at redde mennesker, skred fremad. Mange mennesker – inklusiv mig selv – har spurgt Gud, hvorfor den slags skal ske. Og for lige at udvide perspektivet, hvorfor skal tusindvis af mennesker rundt om i verden dø af sult hver eneste dag? Hvor er Gud midt i alt det?
Jeg tror på at Gud er midt i det hele. Han er tilstede i det vi ikke kan se mening i, og jeg tror at du vil sige ligesom jeg, at vi kan klare en tur på sygehuset hvis Gud er med. Vi kan endda overkomme at miste, hvis Gud er med. Og jeg tør godt sige at han er det – uden at forstå det fulde omfang. Ligesom han var tilstede hos disciplene ved stormen på søen, så er han til stede på Haiti, midt i den store jordskælvskatastrofe. Jeg tror det er et tegn på hans tilstedeværelse at man finder mennesker som har overlevet helt op til 27 dage, under murbrokker (Man har i denne uge fundet en mand, som har overlevet så længe). Velvidende at ikke alle bliver fundet og reddet, så tror jeg at hvis Haiti var Gudsforladt, så ville der ikke være nogen der hjalp, ingen der ville holde fast i håbet, og ingen der ville overleve...
Vi har lige læst en tekst fra Matthæus kap. 14:22-33 – om vandringen på søen.
Min grundlæggende pointe i dag er fra vers 27 (i Matthæus kap. 14) – Hvor Jesus siger: ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!” Ordene; ”Det er mig” er i nogle oversættelser oversat med ”Jeg er”, og nogle bibelforskere argumenterer for at det er den sætning som Matthæus har forsøgt at gengive. Ordene ”Jeg er” hedder på Hebraisk 'Jahve' og stammer fra Guds måde at præsentere sig selv på (i den brændende tornebusk), overfor Moses (2. Mos. 3:14) - ”Jeg er den, jeg er!” - ”Jeg Er, har sendt mig til jer!”. Det udsagn vidner om at Gud er nærværende midt i stormen og problemerne.
Men hvis Gud er nærværende i stormen på Geneserat sø, hvor er han så når det stormer i mit liv? Hvis Gud er nærværende i jordskælvet på Haiti, hvor han så i de ting som ryster min lille verden?
Jeg tror stadig på at han er der – midt i det hele. Og jeg tror han lige præcis denne dag, møder dig med de samme ord, som han mødte disciplene med: ”Op med humøret – Jeg er her!” (Jeg ved godt at der står ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!” i vores autoriserede oversættelse – men betydningen er altså den samme). Og det er nok præcis den sætning vi har brug for.
Nu kan du selvfølgelig argumentere for at Jesus aldrig har skullet præstere, til et besværligt personalemøde, aldrig har skullet konfrontere chefen med ting som ikke er som de skal være, aldrig har skullet forholde sig til en kræftdiagnose eller lignende. Det kan godt ske at den her beretning primært er en metafor, for de problemer vi kan stå i – men ikke desto mindre står der utallige andre steder om at Jesus tager de besværlige samtaler, helbreder mennesker og endda oprejser dem fra de døde. Han ved godt hvad der foregår – og han ved godt hvad der skal til! Han kan stille stormene i dit liv, ligeså godt som stormen på søen. Og vigtigst af alt, han kan komme frem til os, midt i det som virker kaotisk og besværligt!
Men det her afsnit går videre end det, som jeg ser det. Det fortæller os at Gud kommer nær når vi som mennesker er i nød og har brug for ham. Det faktum, at den almægtige Gud og skaber af universet, er nærværende for helt almindelige mennesker er et langt større mirakel end det at gå på vandet – i hvert fald hvis du spørger mig!
Sætningen ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!”. Måske skal du lige nu tage den til dig i de besværligheder du står i – ”Op med humøret, bare kom ud af busken igen med fuld frimodighed”. ”Det er mig” - ”Jeg er!”... og hvor har vi mange gange brug for at blive mindet om Guds nærvær. Vi skal om lidt, bede om at Gud selv må minde os om hans nærvær. Og endelig ”Frygt ikke!” Fordi frygt slår alting ihjel. Vi får intet godt ud af frygt. Det lammer os, skaber vrangforestillinger i vores hoveder, ødelægger vores nattesøvn osv. osv.
Der sker dårlige ting omkring os, men Gud er god! Og han er tilstede midt i det hele. Så nu er spørgsmålet bare - Hvordan reagerer vi? Hvad skal vi gøre?
Jeg tror der er en grundlæggende ting at lære udfra den her tekst.
Nemlig noget om at vi har brug for at holde vores fokus – at kigge på Jesus, i stedet for at koncentrere os om stormen. (Ordsprogene 3:5-6 – Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier. (Ordsprogene 3:5-6))
Og fokus gælder ikke bare når vi er midt i besværlighederne. For disciplene sejlede ud på søen, uden at vide noget om at der ville komme problemer. På trods af at de var erfarne fiskere, mange af dem, var der ingen der havde luret at der var storm under opsejling. Men stormen udvikler sig til at være så stærk at de ikke har nogle løsninger på den, de tør ikke engang regne med at båden er stærk nok til at bære dem igennem. Interessant er det oven i købet at stormen opstår, mens disciplene er lydige mod Gud – Det var jo Jesus som havde opfordret dem til at tage af sted og sejle over på den anden side af søen... Så det der med Guds straf, eller prøvelser, som vi så ofte kan komme i tanke om, tror jeg ikke har så meget at gøre i den her sammenhæng. Det væsentlige er at vi har vores fokus det rigtige sted – allerede før stormene kommer!
Guds største problem i storme er ikke at få dem indstillet, men at finde mennesker som tror på at han kan. At fange folks opmærksomhed og få vendt deres tanker mod ham…
I dag fejrer vi fastelavn – vi fejrer at fasten, frem mod påske begynder. Og det tror jeg handler rigtigt meget om fokus. Om at undlade at gøre noget, for i stedet at fokusere på Gud. Om at gøre ting anderledes for at bliver opmærksom på Guds nærvær i vores liv og om at afstå fra noget, for at oparbejde overskud til at give til andre.
Må jeg ikke opfordre dig til at arbejde med dit fokus i de kommende uger. Uanset om det så betyder faste i generel forstand – at du sorterer noget fra i dit liv eller din hverdag, eller om det bare betyder at du retter dit fokus på ham som er midt i stormen, frem for selve stormen.
Måske skal du fokusere på en bestemt tekst – eller et bestemt bibelvers i de kommende uger. Måske skal du prioritere at læse Bibel og andre gode bøger, måske skal du skrive bønnedagbog, måske skal du lave aftaler med nogen om at mødes jævnligt og bede. Der er mange måder at arbejde med sit fokus på – det væsentlige er at træffe beslutning om at gøre noget ved det, lige nu, og så handle på det før du lægger dig til at sove i aften.
Jeg har besluttet at sætte et bibelvers fra Mika's bog, kap. 7:8 op på vores spejl hjemme på badeværelset. For da jeg læste teologi, øvede vi altid græske bøjninger mens vi børstede tænder, og det er en god måde at blive mindet om det i løbet af dagen. Det her vers kommer til at hænge der den næste måneds tid og minde mig om at Gud er lyset midt i mit mørke.
Til slut...
Hvis man læser teksten nøje – så bliver Jesus hos Peter indtil han nåede i sikkerhed i båden. Jesus hjalp ikke bare Peter op, da han var ved at synke, han blev også hos ham indtil stormen havde lagt sig... Jeg tror god at du kan tage det til dig som et løfte.
På engelsk findes der en talemåde, som er svær at oversætte til dansk: In storms we want God to do a removing job – He wants to do an improving job! Gud arbejder heldigvis på den måde at han kan få noget værdifuldt ud af det som vi anser for helt ubrugeligt – og sådan har han det også med kriser og besværligheder. Han kan få de mest fantastiske ting ud af dem...
Må jeg ikke slutte af med at bede for dem af jer som står i besværlige situationer lige for tiden – og som har brug for speciel forbøn. Så kan du bare løfte din hånd, og så vil der måske være nogen omkring dig der lægger deres hænder på dig og beder med. Jeg vil i hvert fald gerne have lov at bede for dig midt i den storm du er midt i – om at du må opleve at Gud er nærværende!