Planer om lykke – ikke om ulykke!
Prædiken af Tomas Lindholm i Frikirken Salem søndag d. 17. maj 2009
Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.
- Jeremias 29:11-14
Det er nogle gode løfter: Gud har planer om…
• lykke i stedet for ulykke (11). Nogle oversættelser siger – jeg har planer om at velsigne dig, ikke forbande dig. Velsignelsen er altså på vej i din retning… Det samme er fremtid og håb (12)!
• Jeg vil høre jer og I kan finde mig (13). Gud har planer om at bruge tid sammen med os. Tid i bøn… Tid i tjeneste…
• Gud har planer om at genoprette dig (14) – om at vende din skæbne… (’Hapak’ – Hebraisk ord, som betyder ”at vende op og ned!”) Vi må indrømme at vi ikke er der hvor Gud ønsker vi skal være…
”Ja, tak” tænker du måske… planer om lykke og ikke om ulykke. Men hvorfor er det så at jeg har den der fyreseddel liggende hjemme på skrivebordet? Hvorfor er det så lige at resultatet af prøven hos lægen ikke var som jeg håbede på? Hvorfor er det så lige at det sidste besøg hos tandlægen var så dyrt? Hvorfor er det så at det jeg allermest længes efter ikke lykkes? osv. osv. Du kan sikkert godt genkende spørgsmålene som begynder at boble op… For vi har jo hørt de her vers før. Eller det gætter jeg på at du har. Det er nogle meget brugte vers, i mange forskellige sammenhænge. Og jeg tror også at de er relevante ind i vores sammenhæng.
(Vi befinder os 597 år f.Kr.) Teksten er en del af et brev som Jeremias sendte fra Jerusalem, til de overlevne ældste blandt de landflygtige og til præsterne, profeterne og alle dem, som Nebukadnezar havde ført bort fra Jerusalem til Babylon (29:1, 2. Krønikebog 36:10). Babylonerne havde taget mere end 2000 gidsler med sig tilbage til Babylon. Jeremias sender brevet via et par fyre der hedder El’asa og Gemarja (Sidstenævnte er udsendt af Judas fungerende konge Sidkija).
…Og det er egentligt ikke noget rart brev som Israels folk kan læse højt for hinanden. Profeten Jeremias har fået et ord fra Gud som er ret overraskende: De er strandet i Babylon i de næste 70 år – de kan lige så godt lære at leve med det. De kan lige så godt lade sig integrere; lade deres børn gifte sig med Babyloniere og stifte familie, for Gud har godt nok givet dem løfter – men det sker åbenbart ikke som de lige havde håbet på.
Det kan være nogen af dem har kigget på hinanden og sagt: ”Det her skulle jo ikke ske mod os. Vi er det udvalgte folk! Vi er Guds øjesten! Hvad sker der?”
Det jeg lærer af den her tekst, når jeg arbejder med den, er at Gud gennemfører planer i vores liv, også selvom de planer, ikke er hvad vi havde forventet. Og måske lærer det os noget om hvordan vi skal forholde os til Guds plan for vores liv…
Det jødiske folk har en fantastisk historie om hvordan Gud kommer dem til undsætning igen og igen, i deres kriser. I 2. Mosebog kap. 3:7 hører vi om hvordan Gud lover at redde jøderne ud af Egypten… Og 40 år senere kunne de gå over grænsen til det forjættede land! Gud havde ført sin plan igennem!
Det er bare et eksempel på en historie som gentager sig mange gange op gennem Gamle Testamente. Men her i Jeremias kap. 29 skriver Jeremias altså et brev til krigsfangerne i Babylon. Og siger egentligt: ”I kommer ikke hjem lige med det samme! Byg nogle huse og bosæt jer der hvor i er. Gift jer og få nogle børn… Eller sagt på en anden måde: ”I er ikke klar til at komme hjem, for jeg har en plan for jer lige der i Babylon!” Og vi kan godt forholde os til de her tilfangetagne i Babylon - For vi ligner dem lidt. Vi lever også i en verden der ikke er vores egen – et sted hvor vi ikke rigtigt hører til. Vi hører egentligt til i himlen hos Gud, men vi er ikke helt klar til at komme hjem endnu, for Gud har en plan med os, lige her hvor vi er.
Umiddelbart, tror jeg at jeg længe har læst ”Fantastisk, efter 70 år vil Gud komme og redde dem ud af Babylon!” Men for de her mennesker som fik beskeden, så var det ikke lige så stort – 70 år var jo et helt liv, og de så ikke historien i bakspejlet… De fleste af dem der læste det her brev ville aldrig komme hjem igen. Det er klart at nogle af folkene har haft spørgsmål til Gud om hvad det var for en plan han kom med.
Jeg har vist sagt det mange gange før, men det er så vigtig en lærersætning i mit eget liv, så jeg gentager den lige: Gud opfylder ikke alle dine drømme, men han opfylder alle sine løfter!
For i løbet af de 70 år i Babylon sker der meget. Jeg skal ikke begynde at fortælle jer alle historierne – men I husker måske historien om Shadrak, Meshak og Abed-Nego som bliver ministre i landet, og rollemodeller for massevis af deres efterkommere. Eller historien om Daniel som bliver hersker over hele provinsen Babylon, fordi Gud hjælper ham med at tyde Nebukadnezars drøm. Faktisk fortæller historien endda om, at selveste Nebukadnezar kommer til tro på Gud – Noget som aldrig ville være sket, hvis ikke det havde været for de fanger han selv havde taget med sig fra Jerusalem. Gud havde bestemt en plan han var i gang med at gennemføre…
Det er oven i købet sådan at store dele af GT er skrevet i løbet af de 70 års i fangenskab i Babylon. 1. og 2. Krønikebog, 1 og 2. Kongebog, Jeremias’ bog, Klagesangene, Ezekiels bog, Daniels bog og enkelte af salmerne i salmernes bog (eks. salme 138).
Og endelig kan man sige, at der er en proces i gang med Israels folk mens de er i fangenskab – der begynder langsomt at gå noget op for dem. Nemlig at de har brug for at få rene linjer med Gud…
Folk som er ældre end mig, har lært mig at Guds vilje meget sjældent viser sig i enestående begivenheder, men i stedet i processer, og over tid.
Så når man ser på de her 70 år i store perspektiver (og i bakspejlet) så er det helt tydeligt, hvordan Gud har arbejdet bag scenen, uden at man måske har bemærket så meget. Han har arbejdet i menneskers hjerter og i menneskers liv… også selvom de ikke opdagede det!
Guds plan er ikke altid hvad vi regner med at den skal være. Men Guds plan er altid bedst! Også selvom vi ikke forstår det lige nu… Selv hvis vi ikke kan se lyset for enden af tunnelen. Også selvom vi aldrig havde valgt den her vej, hvis vi selv havde fået lov at vælge – Gud har styr på tingene!
Det er meget få af os som kunne finde på at bede: ”Tak Gud fordi jeg fik den nedslående diagnose i dag – det havde jeg brug for, for at du kunne føre din fantastiske plan med mit liv igennem. I Jesu navn Amen!” Selv jeg ville syntes det lød mærkeligt – men samtidig ved vi at ”alt virker sammen, til gode for dem som elsker Gud” (Rom. 8:28) - og det tror jeg virkelig på… Jeg tror at Guds planer er så meget større end mine egne. Jeg tror at han er kongen over konger og at han regerer helt ned til den mindste detalje i den verden som jeg befinder mig i. Han har styr på det hele – uanset hvordan det ser ud!
Heldigvis så ved vi intet om hvad livet vil bringe os. Hvis vi gjorde ville vi sikkert bruge endnu mere energi på at slippe udenom ting og sager. Men Gud kender hans plan for os. Gud ser vores ”Imorgener” før de bliver vores ”i dag”. Salme 139:16 – ”Alle dagene stod skrevet i din bog…” Gud ser begyndelsen på dit liv, og han ser enden – og han ser alt det indimellem!
Helt ærligt, så kender jeg ikke Guds præcise plan for dit liv. Og du kommer heller ikke til at kende den fuldt ud. Men jeg ved også med sikkerhed, at det ikke er så vigtigt at kende planen, som at kende planlæggeren…
Når du hører versene fra Jeremias 29:11 kan det kan også være at du overvejer hvorfor Gud skulle give dig velsignelse – når der findes så mange andre mennesker i verden som har det svært. Hvorfor skulle du så have lykke foran dig? Når jeg snakker om lykke, så handler det ikke om at vinde i lotto, men om at sætte pris på al den lykke vi har omkring os hver eneste dag. En familie, venner, et fællesskab der beder for os og sammen med os.
Ved du hvad – faktisk går det egentligt hurtigere end man regner med. Profetien havde sagt 70 år, men allerede 50 år efter at Jeremias skrev det her brev, så vandt Perserne over kongeriget Babylon og jøderne fik lov at rejse hjem til deres eget land.
Det betyder at vi i dag kan bede således:
Gud, du har allerede set denne dag som vi nu er i gang med at opleve. Du kender hver time forud – og du ved hvilke forstyrrelser jeg kommer til at møde. Du kender enhver besværlig samtale, enhver punktering, enhver trafikprop, ja, alle mine frustrationer. Vil du, lige nu, give mig den styrke som jeg får brug for til denne dag. I dit navn, Amen!
Sådan er det at række ud til den Gud som fører sine planer igennem!
Han er i gang lige nu – både i dig og omkring dig!