Prædiken i Frikirken 'Salem', Frederiksværk d. 24. januar 2010
Hvem er Gud? Hvem er jeg?
For nogle uger siden spurgte Ingolf (Bjørsted) mig om noget som jeg har tænkt over siden. Han sagde: ”Hvad tror du på?” - og jeg begyndte at overveje et svar. Tror oven i købet at jeg sagde noget med, at jeg tror på en Gud som skaber og som har skabt... Men så stoppede han mig og sagde, ja, men jeg spurgte jo ikke efter lærersætninger, men efter hvad du virkelig tror på!
(Ingolf var ved at læse Magnus Malms nye bog: ”Et hjerte større end verden” hvor Malm vist stiller det samme spørgsmål, i øvrigt er bogen en gennemgang af Bjergprædikenen)
Men nogle af de tanker fik mig til at sætte overskriften over prædikenen i dag til ”Hvem er Gud? Hvem er jeg?” At svare på hvem Gud er, er jo noget mennesker har forsøgt på i mange år. Søger man på nettet, for at finde svar på spørgsmålet – kommer mange mærkelige forklaringer frem.
Og helt ærligt, så findes der nok ingen mennesker som i egen kraft vil kunne svare på hvem Gud er. Vi har brug for at Helligånden virker i os, og åbenbarer Gud for os. Nogle af de nemme svar kunne være, at Gud er kærlighed, men det er en kun en beskrivelse af Gud... Vi kunne også sige at Gud er Hellig, altså fuldstændig forskellig fra os mennesker, og det er også rigtigt, men igen ikke et fyldestgørende billede af hvem han er. Og vi kommer nok ikke dertil at vi kan lave ét svar på hvem Gud er – for så snart vi tror vi er tæt på, har vi sat ham i en boks – og dermed gjort ham mindre end han er. Gud kan ikke begrænses og dermed heller ikke passes ind i vores opfattelser. Vi er nødt til at forholde os til eksempler og lignelser, som peger på Gud... og vi er nødt til at bede Gud selv om at åbenbare sig for os.
Det gjorde Han i øvrigt for Moses (i en brændende tornebusk) og her fik Moses lov til at stille ham spørgsmålet Hvem er du egentlig? Hvem skal jeg sige har sendt mig? (2. mosebog kap. 3:14). Det er lige i starten af Bibelen, og vi har hørt om en Gud som gør store og fantastiske ting, men som aldrig har svaret på sådan et spørgsmål. ”Jeg ER” svarer Gud!
”Jeg er den jeg er” - Eller på hebraisk: JHVH – Jahve...
Guds navn siger lidt om hvem han er – ”Jeg er” - Det er uforanderligt. Det er altid det samme. Vand bliver ikke mere vådt, Gud bliver ikke mere Gud! Han er og har altid været. Når vores forståelse hører op, så er han der... Når vores tankerækker ikke kommer længere, så er han der! Der hvor vi er begrænsede er han ubegrænset! Han er bag ved alting!
I resten af Bibelen, og specielt i evangelierne (NT) bruges der en række billeder på hvem Gud er i forhold til os. Han er vintræet, vi er grenene. Han er hovedet, vi er kroppen! Han er den gode hyrde, vi er fårene! Han er opstandelsen, livet, vejen og sandheden... osv. Ingen tvivl om at der er et gensidigt forhold her – den måde vi opfatter Gud, fortæller os noget om hvem vi selv er. Mit udgangspunkt og det sted jeg ser fra, præger det billede jeg ser af Gud – og det præger mit liv, hvilken opfattelse jeg har med mig. Det er derfor vi snakker om at man kan se Gud som en streng far, en dommer eller lignende og dermed have et besværligt forhold til Gud. I stedet for at se ham som en kærlig far, der ønsker det bedste for os.
Lad os lige kigge videre på specielt et af billederne fra Efeserbrevet (Efeserbrevet 4:4, 5:30 og flere andre steder). Han er hovedet og vi er kroppen!
Gud er hovedet, der hvor ord formuleres, der hvor tanker tænkes og hvor smil lyser, og vi er hans lemmer. Guds krop i verden! Ja, igen, det at vide hvem Gud er, har stor indflydelse på hvem vi er. Hvis Gud er skaberen – så er jeg skabt, som en del af hans skabelse! Hvis Gud er konge, så er jeg indbygger i hans kongerige! Hvis Gud er en kærlig far, så har jeg fået lov at kalde mig for hans barn! Hvis Gud er hovedet på kroppen, så er jeg medlem – altså et af lemmerne, som dermed har en opgave i hans plan for min omverden. (I øvrigt leder det også tankerne over på at Gud har et ansigt. Og det er jeg helt sikker på. Gud har et ansigt som udtrykker følelser, og som ”lyser over os!” som vi siger i velsignelsen).
Det fortæller os også lidt om hvad der sker hvis vi adskiller os selv fra Gud – Verdenshistorien har alt for mange eksempler på at man har skilt folks hoveder fra deres kroppe. Den slags er der ikke meget fremtid i. Tværtimod giver det at være en del af hans krop, også kraft, styrke og næring til livet.
Lige for tiden er det sæson for døde bilbatterier. Jeg ser næsten hver dag biler der holder i vejsiden, med døde batterier. Måske har du oplevet at sætte dig ind i en bil og forsøgt at starte den, men uden held – Måske er det batteriet der er gået, men hvem ved, det kan jo også være starteren, tændrørene eller noget helt andet. Du prøver måske så at tænde for lyset, vinduesviskerne eller afprøve el-ruderne (Hvis du har så smart en bil!), men intet af det virker. Der er mange eksempler på at batteriet er dødt – og du skal ikke regne med at komme nogen steder i sådan en bil. Hvis man så er heldig, kommer der en bekendt eller bare en rar person forbi, som har kabler i sin bil og ved hvordan de skal bruges. Han sætter kablerne fast på sit eget batteri og på det døde batteri og så overfører han overnaturlig energi til bilen, som så pludselig virker igen (Eller ja, det er jo bare elektricitet – men alene det at man kan er da helt fantastisk).
Og når bilen så virker igen, så kan den køre, tænde lys og alt muligt andet. Sådan er det med Gud og sådan er det at blive et lem på hans legeme. Der er pludselig mange tegn på at vi får kraften og energien – Det er næsten som at være forelsket. Alt hvad der har med Gud at gøre er interessant. Man går op i de mindste småting, for at gøre et godt indtryk. Det bliver interessant at læse i Bibelen, selvom man ellers syntes at den lugtede langt væk af støv. Det bliver lettere at bede – ikke som en sur pligt, man skulle have overstået før man kan få noget at spise, men som en konstant samtale med Gud. Man beder når man er på vej til et særligt presset personalemøde, om at Gud lige vil være med. Man beder for sin familie, når man ved de har brug for lidt ekstra omsorg osv. osv. Bøn bliver en vane. Det bliver sjovere at gå i kirke – for nu går man ikke op i alt det man syntes skulle være anderledes, nu handler det meget mere om at finde noget man kan tage med sig hjem (Altså ikke fysisk!). Man støder pludselig på en linie i en sang og så kan man tygge på den i hele uden der kommer. En eller anden siger et eller andet som sætter ens tanker i gang, eller som bare gør en glad og pludselig har man noget med sig. Man får også lyst til at gøre noget for andre mennesker, lyst til at fortælle om Ham som er hovedet.
I Effeserbrevet (Som i øvrigt fremhæves af mange som et meget centralt skrift i Bibelen), står der en masse om hvem Gud er og hvem vi er. Faktisk kan man dele brevet op i 2 dele – De første 3 kapitler hvor Paulus beskriver hvem Gud er og hvad han har gjort, og resten om hvordan vi som mennesker skal forholde os til det.
Vi skal lige læse nogle vers fra kap. 2:1-10
Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd der stadig virker i ulydighedens børn. Til dem hørte alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur verdens børn ligesom de andre. Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vores overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er i frelst – og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. For af den nåde er i frelst i ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. Fore hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.
Jeg hørte forleden dag en amerikansk præst fortælle om en familie, som har en dreng, der har fået konstateret leukæmi. En dag sendte de mails og sms'er rundt og inviterede folk til at komme og være med til at bede for deres dreng – bare 10 minutter. Ham som fortalte historien, siger at da han nærmede sig området, kunne han mærke at det her var noget helt specielt. Det var næsten umuligt at finde en parkeringsplads, og allerede langt fra huset kunne han se at der var mange mennesker...
Moderen skrev senere på sin blog på nettet: ”Intet kunne have forberedt mig på de fantastiske 10 minutter. For Gud mødte op hjemme hos os, her til aften – I vores stue, i vores have, på trappen og i gyngerne. Gud er selvfølgelig tilstede overalt, hele tiden, men I aften kom han fysisk til stede i vores hus – hvor ofte oplever man det? Jeg stod i vores køkken og kiggede ud af vinduet hvor der bare blev ved og ved med at komme mennesker. Der var balloner med påskriften ”Han er her midt iblandt os”, der var mennesker med løftede hænder og nogle som bare stod helt stille. William havde haft det skidt og var derfor på sit værelse, med ryggen til vinduet – men lige omkring kl. 19, hvor folk mødte op, fik han det bedre og kom ned af trappen, blot for at se et lille glimt af alle de mennesker som var kommet for at bede for ham. Tak fordi I bad. Umuligt at beskrive hvor meget det betyder for ham og for os! Gud brugte jer!”
Sådan er det med Gud – Når han er hovedet og vi er lemmerne. Så er det ham der møder op, når vi kommer. Så er det ham der taler, når vi har brug for at svare på spørgsmål og ham der rækker hånden ud, når vi ser behov omkring os.
Gud er allerede i gang rundt omkring os. Jeg har skrevet en sætning ned som jeg læste i en bog for nyligt: ”Jeg beder ikke Gud om at velsigne det jeg gør, men jeg beder ham om at hjælpe mig til at gøre det han velsigner!”
Er der en forskel? Ja, det tror jeg – for Gud arbejder rundt omkring os. Der bliver sat initiativer i gang som er til for at hjælpe mennesker. Hvorfor skal vi ikke bare koble os på dem – være der hvor hjælper virker, i stedet for at vi vil være dem der fik idéen og satte tingene i gang.
Jeg får lyst til at være der hvor Gud er i gang, og jeg beder om at vi også må være der som kirke!
Til slut vil jeg gerne tilbyde at vi kan bede den her bøn for dig lige om lidt. Helt frivilligt, men måske alligevel nogle ord som du har brug for at høre. Jeg læser lige bønnen, og så kan du senere gå herop og få den bedt helt personligt over dig (De første linier er hentet fra Effeserbrevet 3:20):
Kære Gud!
Vi tror på at du formår med din kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår. Og nu beder vi om at ___________ må finde sin styrke i dig, midt i den situation som han/hun står i. At du må minde ham/hende om at du er nærværende, og hjælp ham/hende til at deltage i de ting som du allerede velsigner.
Amen