Lovsangs og forbønsaften søndag d. 25/2 kl. 19.00

På søndag aften holdes der Lovsangs og forbønsaften i Frikirken fra  19:00 til ca. 20:30.
Det bliver en aften, hvor vi er samlet i et frit forum med plads til det spontane.
Vi lovsynger og beder sammen, vi ønsker at se hinandens åndelige tjenester i funktion, idet vi vil praktisere det som er omtalt i Paulus 1. brev til Korinterne kapitel 12 vers 4-11.

“Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale.  Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.”

Alle er hjerteligt velkomne.

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen