Sabbatsmåltid i Frikirken. d. 2. oktober kl. 18.00-20.30
Sabbatsmåltid i Frikirken. d. 2. oktober kl. 18.00-20.30
INVITATION til fejring af sabbat.Linda Møller vil guide os igennem aftenen, fortælle om sabbat, traditioner, velsignelser og den rigdom, der ligger gemt i hviledagen.
Der serveres et festligt hovedmåltid med inspiration fra det jødiske køkken, samt dessert, vand og vin.

Vi deler liv, hygger, synger sammen og lytter til ugens Torah-portion (bibeltekst).

Pris : 100 kr. / pr person, børn under 12 år 50 kr.
Beløbet indbetales ved tilmelding på Mobilepay nr. 81849 mærket ”sabbat”Tilmelding:På SMS til Linda Møller senest søndag d.27.september tlf. 50566414
previous arrow
next arrow

Værdier og formål

Vores motto er ”Plads til Gud og mennesker”. Det udfordrer os til at have et klart centrum for det, vi laver, nemlig Gud. Og dernæst udfordrer det os til at være en kirke med virkeligt åbne døre og en virkelig lav tærskel, så vi er en kirke for vidt forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde. Vi håber, at enhver føler sig varmt velkommen uanset alder, erhverv, baggrund eller tro.

Det udtrykkes med lidt andre ord i vores vision: ”Vi vil være en vedkommende kirke med Jesus Kristus som omdrejningspunkt”. For at praktisere det har vi en række forskellige aktiviteter og tilbud ud over gudstjeneste om søndagen – i øjeblikket f.eks. Frikirkens Famileklub , Café 50+, Kirke Care, Caféværksted, Fællesspisningsaftener, husgrupper (hvor man mødes regelmæssigt til fællesskab og dialog om troen), tilbud om åndelig medvandring og tilbud om samtaler i sorg og krise.

Det, vi gerne vil med det alt sammen, er at ”formidle Guds nærvær, så mennesker forvandles efter Guds vilje”. Vi vil gerne være et miljø, hvor kærligheden og glæden kan opleves. Og vi vil gerne være en resurse til, at kærligheden og glæden er med i hverdagen.


Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen