Aftengudstjeneste søndag d. 25. oktober kl. 19.00.

På søndag skifter vi fra sommertid til vintertid, så husk at sætte uret en time tilbage, så du ikke kommer for sent til aftengudstjenesten i Frikirken.

Vi mødes kl. 19.00 til denne måneds aftengudstjeneste, hvor vi får besøg af Gunni Bjørsted. Gunni har tidligere været præst i Frikirken og andre menigheder, men er nu stoppet som ansat præst, men stadig aktiv med retræter, undervisning og som prædikant.

Gunni siger selv om hans fokus for prædikenen:
Ind i alle de nøds-situationer, verden befinder sig i, siger Jesus til os: “Ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.” (Lukas evangeliet kapitel 21 vers 28). Og Paulus følger op: “Nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær” (Romerbrevet kapitel 13 vers 11-12). Det er baggrunden for overskriften på prædikenen den kommende søndag aften: “Lad os huske det, vi er på vej imod!” At gøre det inspirerer til håbefuldt engagement i verden og hjælper os til at leve ud af den virkelighed, der kommer.

Flemming Frandsen er mødeleder og Ejnar Kanding tager sig af det musikalske.

Du er meget velkommen i Frikirken.

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen