Natten mellem lørdag d. 30. marts og søndag d. 31. marts skifter vi over til sommertid. Så husk at sætte uret en time frem, så du ikke går glip af søndagens gudstjeneste. Gudstjenesten starter kl. 10.30.
På søndag kommer Peter Gøtz og taler i Frikirken. Søndagens tekst er hentet i Johannes evangeliet kapitel 6, vers 1-15. Teksten handler om Jesus der sørger for mad til mere end 5.000 mennesker, fordi en dreng kommer med sit beskedne bidrag, bestående af fem brød og to fisk. Det er den historie, vi i Frikirken har valgt til vores bibelske historie.
Peter Gøtz er et kendt navn i det danske kirkeliv. Peter har haft rigtig mange forskellige ansvarsområder både i Det Danske Missionsforbund og i andre kirkelige organisationer. Peter bor i Lindenborg lidt udenfor Roskilde, lige ved siden af Efterskolen Lindenborg.
Peter er en levende forkynder, som altid har et budskab med til os alle.
Der er både børnekirke og teensamling på søndag.
På gensyn.






You must be logged in to post a comment.