På grund af undervisningsweekenden sidste weekend i oktober, er månedens aftengudstjeneste rykket til d. 11. oktober.
Vi får igen besøg besøg af Peter Gøtz, som har sendt disse tanker og overvejelser forud for gudstjenesten, som tager sit udgangspunkt i Johannes Evangeliet kapitel 15, fra vers 1 og frem.
Saften, kraften og frugten
Vi har travlt. Ofte meget travlt. Der er så meget, vi synes, vi skal nå, og hvis vi ikke når det, føler vi os skyldige. Vi bliver i dårligt humør, hvis vi ikke foretager os noget. Ventetid er blevet til spildtid. Tænk hvis en gravid kvinde sagde det!!
Og er der ikke andet vi lige kan gøre, så kan vi da tage telefonen frem, tjekke vores mail, nyhederne eller de sociale medier. Travlhed er blevet et statussymbol – et udtryk for at man er noget – og er noget værd.
En af de sidste aftner før sin død tegner Jesus et billede, som er et af de smukkeste vi har i Bibelen. Det handler om vores relation til os selv, til hinanden og til ham, vores Herre og Skaber.
Hvis livets flygtighed og fortravlethed fra tid til anden fratager dig evnen til at huske hvorfor du er her, så er billedet med vintræet, grenene, frugten og den fuldkomne glæde lige nøjagtig den mixtur, du skal drikke hver dag i en måned. Indtil det er blevet din livsstil. Du finder det som nævnt ovenfor i Johannes Evangeliet kapitel 15, fra vers 1 og frem.
Hvis magtesløsheden og mismodet har kvalt troen på igen at kunne være noget for nogen som helst, så findes der næppe en bedre og mere lettilgængelig brugsanvisning end den, der handler om vintræet og grenene. For det billede handler om at være – og ikke om at gøre. Det handler om en dyb sandhed, der er almengyldig for alt liv både på det fysiske og åndelige plan: Det sunde liv, det liv, der bærer frugt, har som forudsætning at være det rigtige sted, dér hvor saften og kraften findes. Og at forblive dér!
At slå sig ned og gøre ingenting – og lade livet gro indefra. At fordybe sig i stilheden, så den får lov til at tale. At tage mundbind på, ikke for at beskytte sig, men for at tie stille. At give sig selv de fornødne pauser uden for meget og for mange omkring sig, er en betingelse for at bære den frugt, der bliver til velsignelse for andre.
Få mennesker – måske slet ingen – har forklaret den dybe sammenhæng mellem liv og frugt bedre end mesteren fra Nazareth, og det sagde han for at vores hjerter kunne være fyldt af glæde.
På grund af Covid-19 har vi nu igen droppet kirkekaffen for én tid.
På gensyn i Frikirken.
