Gudstjeneste 2. søndag i advent, d. 6. december kl. 10.30.

Efter en dejlig start på adventstiden med De Ni Læsninger, fortsætter vi på søndag hvor det er 2. søndag i advent.
Det er Britta Pedersen der taler, Britta har sin faste gang i menigheden og har tidligere været lærer på en lokal folkeskole.
Britta siger selv om hendes refleksioner over prædikenen:

Advent.
Forventning – om noget der kommer.
Forberedelsestid.

Helt almindelige ord at sætte på adventstiden, tænker jeg det er.
Men hvad er det så der kommer?
Hvad forbereder vi os til?
Hvad kan vi have en sikker forventning til?
Hvor meget kan vi forvente?
Hvad behøver vi?
Mange spørgsmål kan stilles.

I den seneste tid har jeg skrevet lidt ned af tanker og oplevelser,
om denne overskrift, og vil gerne prøve at dele det søndag.

Også en bog der hedder: ”Du dækker bord for mig”, som er ud fra salme 23,
har givet mig meget, og er en del af mine tanker.
I den helt nye oversættelse af bibelen oversættes linjen – Du dækker bord for mig – med en lille forandring, som jeg synes er spændende. Nemlig – Du dækker bord TIL mig.

Det er Suzanne Hamley der er mødeleder, og musik og lovsang er lagt i hænderne på Hanne og Peter Jensen.

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen