Gudstjeneste søndag d. 14. september kl. 10.30

På søndag får vi igen besøg af Peter Götz, som prædiker ved gudstjenesten.


Peter tager sit udgangspunkt i Folkekirkens prædiketekst til på søndag, teksten står i Lukas evangeliet kapitel 10, vers 25 og frem.
Peter siger selv om sit fokus for prædikenen:
Hvad er vigtigst i vores liv?

Den ikoniske beretning om den barmhjertige samaritaner råber til os.
Hvordan prioriterer vi vores tid og vores midler – og hvem prioriterer vi?
Den udtrykker på en fantastisk måde det opgør, som Jesus hele tiden havde med sin samtid. Et opgør med de religiøse regler, rammer og ritualer.
Til fordel for barmhjertighed og kærlighed til Gud og næsten.

Jeg bliver blæst bagover hver gang jeg fordyber mig i denne historie, selv om jeg har læst den hundred gange.

Er det at tjene Gud, når vi passer på vores renhed og religion – eller er det, når vi får øje på vores næste?

Der var en skriftklog, der blev klogere – kan vi også blive det?

Suzanne Hamley er mødeleder og Ejnar Kanding tager sig af det musikalske.

Efter gudstjenesten er der, afhængig af vejret, kirkekaffe på terrassen bag kirken eller i Multisalen på 1. sal.

Vi glæder os til at se dig i Frikirken på søndag.

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen