På søndag får vi besøg af Lars Lynge, som vil prædike ved gudstjenesten. Lars har tidligere været præst i Citykirken i Tåstrup, men arbejder nu som IT konsulent.
Lars tager sit udgangspunkt i teksten som også anvendes i folkekirkerne, nemlig Lukas evangeliet kapitel 1 vers 46-55. Lars sætter følgende overskrift over sin prædiken: ”Gud bruger helt almindelige mennesker til at udføre sine ekstraordinære planer”
Flemming Frandsen er mødeleder og Ejnar Kanding leder det musikalske.
Efter gudstjenesten er du velkommen til kirkekaffe i Multisalen på 1. sal.
Vi glæder os til at se dig i Frikirken på søndag.

