Gudstjeneste i Frikirken på søndag d. 4. februar kl. 10.30.
Temaet for gudstjenesten: Menighedens Bibelske Historie.
Som et led i den process vi har startet i menigheden, kaldet VITAL, er et af de emner der arbejdes med, at finde en beretning i Bibelen menigheden kan identificere sig med.
På VITAL aftener i efteråret er vi nået frem til at den beretning vi lige nu finder passer på os, er beretningen, hvor Jesus velsigner en lille drengs madpakke på 5 brød og 2 fisk, så de bliver brugt til at give mad til mere end 5000 personer. Beretningen står blandt andet i Mathæus evangeliet kap. 14, vers 13-21.
På søndag vil Peter Jensen redegøre for hvad det er i denne beretning, der inspirerede ham, til at pege på den som menighedens bibelske historie. Undervejs krydres det med indlæg fra nogle af de arbejdsområder, som kirken har gang i.
Der er børnekirke for alle børn fra 3 år og opefter.
Alle er meget velkomne!




