Gudstjeneste og undervisning søndag d. 2. september

Gudstjeneste søndag d. 2. september kl. 10.30.

Gudstjenesten er en del af efterårets tema, hvor vi fokuserer på:
Sammen bygger vi kirke – Positiv forandring.

På søndag taler Grethe Muff Enevoldsen med udgangspunkt i temaet:  Vi bygger kirke ved god kommunikation. Den vanskelige samtale, hvordan får man sagt, det man vil sige på en kærlig og respekterende måde.

Der er Børnekirke, men ikke Teen samling, men teenagerne er hjertelig velkomne.

Ca. kl. 12.00 er der en let kirkefrokost.

Undervisning fra 13.00 – 14.30.

Grethe underviser efter frokosten omkring temaet: Den vanskelige samtale, hvor hun har fokus på enkle og brugbare redskaber – lige til at gå hjem og bruge.

Grethe Muff Enevoldsen fra FlytFokus er organisationskonsulent, team- og stresscoach og arbejder med undervisning, supervision, coaching og terapi. Grethe er gift med Thyge Enevoldsen, som er præst ved Grønnevangskirken, Hillerød. Grethe siger om sig selv: “Jeg er levende optaget af at skabe processer, der med varme, lethed og gerne lidt humor kan få mennesker til at balancere både med sig selv og andre.”

Alle er hjerteligt velkomne til at komme og være med til en spændende dag.

 

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen