Advents og Nadvergudstjeneste søndag d. 16. december.

Advents og Nadvergudstjeneste søndag kl. 10.30.

Så skal vi tænde det tredje lys i adventskransen, der er nu ikke så længe til jul.

Adventstiden er en ventetid, vi venter på selve julen, hvor Jesus kom til jord og blev født som et lille barn i Betlehem. Vi tænder lys for at fortrænge mørket, Jesus kom også til jorden for at fortrænge mørket og lad lyset skinne for mennesker.

På søndag er det Ruth Cilwik Andersen der prædiker ved gudstjenesten.

Temaet er KONGEN KOMMER
Skriftlæsning er fra Matt. 11.2-10
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Jesus svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.« Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: ›Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.‹

“Åndelig søgen” kan også kaldes en “åndelig venten”. “Utilfredshed” kan kaldes “en venten / for-ventning” på bedre tider!
Vi ser på Johannes døberens venten og det interessante svar Jesus giver. Har det noget at sige til os idag?

Der er børnekirke for alle børn fra 3 år og opefter, der ingen særskilt Teen samling, men alle er hjerteligt velkomne.

På gensyn i Frikirken på søndag.

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen