BIBELENS BUDSKAB OM FRED PÅ JORDEN !
Et fantastisk spændende emne at sætte sig ind i – håbet og troen på at Gud vil skabe fred på jorden.
Hvad mener kirken når den taler om ”de sidste tider”?
Kom ned i Frikirken Salem og hør en bibelsk funderet tilgang til emnet.
Jesu egen undervisning i det nye Testamente om de sidste tider er meget direkte og komprimeret.
Vi vil i løbet af weekenden tage udgangspunkt i både de gammel testamentelige og ny testamentelige profetiske beretninger og få sat dem i kronologisk og harmonisk orden.
Bibelen er ikke en lukket bog for de særligt indviede, men det kræver lidt arbejde at få overblikket og her vil Mads Gregers hjælpe os med at se helheden i et historisk perspektiv.
Kirkens fremtid og Israels plads i Guds frelsesplan gennemgås overordnet udfra starten af Bibelen i Det Gamle Testamente og frem til den allersidste bog i Det Nye Testamente som er Johannes Åbenbaring, med relevante nedslag, der refererer til nutiden og vor tids konflikt i Mellemøsten.
Vi får besøg af Mads Gregers Pedersen, som er en meget engageret underviser der inddrager og udfordrer tilhørerne, så mød op og bliv begejstret for Guds planer for vores jord. Mads Gregers er konsulent ved jobakademiet i Randers, han er gift med Gitte, sammen har de tre voksne børn og 3 børnebørn.
Undervisningen starter fredag d. 12. april kl. 19.30.
Der er undervisning fra 19.30 – 21.00, og derefter er der spørgetid.
Lørdag d. 13. april fortsætter undervisingen, der startes kl. 10.00
og sluttes ca. kl. 16.00.
Der er undervisning fra 10.00 – 12.00, med indlagte stræk ben pauser.
12.00- 13.00 Frokost. Som består af lækker sandwichbolle med pålæg og salat, øl eller sodavand, samt kaffe ad libitum. Fortæring skal bestilles på sms til Susse 22706420, senest søndag d, 7.april. Pris 50. kr.
Undervisningen fortsætter fra 13.00 – 16.00, her er der også indlagt stræk ben pauser.
Søndag er der gudstjeneste kl. 10.30 hvor Mads Gregers Pedersen taler.
Der er ingen børnekirke eller teensamling på grund af påskeferie.
Alle er hjertelig velkomne.






You must be logged in to post a comment.