I Det Danske Missionsforbund, som vi er en del af, har vi valgt at lave nogle “Præste- Bytte dage”. Så på søndag tager vores præst Ruth Cilwik til Thisted for at prædike.
Til gengæld får vi så glæden af at få Svend Ryborg, som er præst i Thisted, på besøg i Frikirken her i Frederiksværk.
Svend Ryborg har været ansat som præst i Thisted siden august 2013. Han er gift med Lilian, og sammen har de voksne 4 børn: Camilla, Christina, Mads og Mathias. Svend er oprindeligt uddannet Ingeniør. Han har arbejdet i forskellige ledende stillinger i det private erhvervsliv siden 1994. I 2007 begyndte Gud dog at forberede ham på at han skulle noget andet, hvilket resulterede i hans ansættelse som præst i Kronborgvejens Kirkecenter i Thisted i 2013.

Svend vil tale om at finde ind til det centrale i troen igen. Svend har sendt dette oplæg: “Vores tro udvikler sig ofte over tid, påvirket af viden, kultur, politisk pres osv.. Men udviklingen er ikke altid til det bedre. Nogle gange bliver udgangspunktet for troen utydeligt, og måske endda fordrejet hen ad vejen. Derfor har vi nogle gange brug for at vende tilbage til udgangspunktet, og finde ind til hvad det egentlig er, der er det centrale i troen.”
Børnene er med i gudstjenesten, og der er en voksen der tager sig af dem. Der er ingen særskilt Teensamling, men alle generationer er hjerteligt velkomne.
Efter gudstjensten inviteres alle til spisning i Multirummet på 1. sal. Pris 20 kr. for voksne , børn gratis.
På gensyn i Frikirken på søndag.





You must be logged in to post a comment.