Så er vi allerede på vej ind ind sidste del af fasten og påskeugen nærmer sig.
På søndag får vi besøg af Peter Götz.
Peter har sendt disse betragtninger, som han vil fokusere på i prædikenen på søndag:
Vi kender det fra mange områder af vores liv.
Hvis ikke du i tide tager magten over tingene i din tilværelse, tager de magten over dig.
Hvis ikke du beslutter dig for at styre din økonomi, kommer den til at styre dig.
Hvis ikke du lærer at beherske din seksualitet, kommer den til at beherske dig.
Hvis ikke du evner at styre dine ambitioner, kommer de til at styre dig.
Eksemplerne er utallige – og de understreger det helt enkle livsprincip, at du og jeg skal tage vare på og tage ansvar for det, vi er blevet betroet. Fastetiden op i mod påsken er den tid hvor vi kaldes ind i refleksion og eftertænksomhed.
Vist har Gud vist os sin ultimative kærlighed på korset. Vist har han inviteret os ind i hans favn og nærvær – bl.a. ved at forhænget ind til det Allerhelligste revnede, da Jesus døede på korset. Men hvad med os? – Hvordan får vi skilt alt det vigtige i vores liv fra det allervigtigste? Hvad er det fastetiden udfordrer os til?
Vi skal fejre nadver med hinanden, og det er Frederik Jensen der er mødeleder og binder programmet for gudstjenesten sammen. Hanne og Peter Jensen leder os i sang og musik.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i Multisalen på 1. sal.





You must be logged in to post a comment.