På søndag er der igen “almindelig” gudstjeneste i Frikirken, efter vi i søndags havde familieløbsgudstjeneste med fokus på Fadervor, med forskellige poster rundt i byen.
På søndag er det kirkens præst Bo Skov der prædiker.

Bo deler nedenstående tanker om sit fokus for søndagens prædiken:
Hvad vil det sige at være voksen eller barn i tro og retfærdighed?
På søndag skal vi sammen tage en rejse i Hebræerbrevet kapitel 5, vers 12-14 og prøve at gribe fat i forståelsen, af hvordan Gud tager sig af os, som børn, så vi kan udvikle os sundt og godt, til glæde for Guds rige og os selv.
Så kom og vær med til at dele denne vandring, i fællesskab med resten af menigheden.
Det er Lena Lumholtz der er mødeleder, og Hanne og Peter Jensen leder os i det musikalske. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe på terrassen bag kirken eller i multisalen på 1. sal, afhængig af vejret.
Alle er velkomne i Frikirken Salem på Havnevej.





You must be logged in to post a comment.