Efter alle forårets festdage i kirken, hvor vi har fejret Påske, Kristi Himmelfart og Pinse, går vi nu sommerens hverdage i møde med forventning om varme, solskin og dertil hørende lyse nætter.
På søndag er det Flemming Frandsen der prædiker ved gudstjenesten, Flemming vil tale ud fra temaet: “Hverdage og Festdage i livet sammen med Gud”.
Flemming har boet i mange år på Bornholm, hvor han har været lærer og også virket som præst i Evangelisk Frikirkes menighed i Rønne. Nu bor Flemming og hans kone Lilli i Jægerspris området og Flemming arbejder som lærer på en skole i Jægerspris.
Det er Suzanne Hamley der er mødeleder, og Johan Pedersen m. flere leder os i lovsang.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe på terrassen bag kirken eller i multisalen på 1. sal afhængig af vejret.
Gudstjeneste søndag d. 12. juni kl. 10.30
Seneste opslag
Tilmeld nyhedsmail
Tilmeld dig til Før Søndagen




