På søndag får vi besøg af to unge mennesker, der har været volontører i den Frikirke i Ilulissat i Grønland, som Evangelisk Frikirke Danmark og dermed vores menighed er med til at støtte.
Det drejer sig om Eileen og Jesper Slob Het Lam, de er 20 og 21 år og for halvanden måned siden flyttede de til Aarhus, hvor de begge er startet på studie.
De kommer og fortæller lidt om, hvad de lærte om mission på Grønland. Dertil vil de også komme med nogle konkrete historier og vidnesbyrd fra deres tid der.

Bo Nicolai Skov leder gudstjenesten, og Hanne og Peter Jensen tager sig af det musikalske.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i Multisalen på 1. sal.
Alle er meget velkomne i Frikirken.





You must be logged in to post a comment.