Natten til søndag d. 29 oktober stiller vi urene tilbage til dansk normaltid.
I Frikirken mødes vi til aftengudstjeneste kl. 19.00.
Vi får besøg af Peter Götz.
Peter siger om sit fokus for aftenens prædiken:
Må vi så få fred!
“Det er længe siden vores medier har været så fyldt op med krigens gru og rædsler som i disse måneder. Ufred, uforsonlighed og anklager, der flyver gennem luften, fylder hver eneste nyhedsudsendelse.
Og lige om lidt er det jul! Højtiden, hvor hovedordet er fred. Og hvor hovedpersonen senere satte mange, mange ord på begreber som forsoning, fred, gensidig kærlighed, respekt og omsorg uanset race og religion.
Med denne klare tale fra Jesus af Nazareth til sine efterfølgere, hvad er det så en kirke bør være kendt for? Hvordan praktiserer den selv dette forsoningens og fredselskende fællesskab i en tid hvor meninger brydes om mangt og meget? Og hvilken rolle har en lokal kirke, der tager sin læremester alvorligt, i sin by og på sin egn?“
Ved gudstjenesten reflekterer Peter, over et af de allermest centrale emner i Det Nye Testamente.
Flemming Frandsen er mødeleder og Ejnar Kanding med band leder os i sang og musik.
Alle er velkomne til aftengudstjenesten, hvor man kan opleve en moderne kirkeoplevelse med vægt på fællesskab, kærlighed og relation til Gud.





You must be logged in to post a comment.