På søndag får vi besøg af Gunni Bjørsted. Gunni er præst i Frikirken i Vanløse og har tidligere været præst i Frikirken Salem og andre menigheder i Det Danske Missionsforbund, nu Evangelisk Frikirke Danmark. Gunni bor her i Frederiksværk sammen med sin kone Jane.
Gunni siger selv om sit fokus for prædikenen:
På søndag kan forsamlingen selv vælge overskriften! Lyder det ikke demokratisk?
Det gør imidlertid ikke den store forskel, for jeg holder den samme prædiken uanset svaret. Nemlig om at: “Jesus indfinder sig på et hvilket som helst sted med Guds rige!” Eller sagt på en anden måde: “Jesus kan gøre udebaner til hjemmebane!” Jeg vil standse ved en del livsmæssige “udebaner”, hvor vi føler os fremmede og ubekvemme og virkelig har brug for at erfare, at dér er Jesus også, og at han magter at gøre også disse steder til hjemmebane for sit nærvær.
Poul Schødt er mødeleder og Ejnar Kanding med band leder os i sang og musik.
Alle er meget velkomne i Frikirken.





You must be logged in to post a comment.