I begyndelsen af det nye år samles kristne over hele verden til bøn i en fælleskirkelig bedeuge, der er arrangeret af Evangelisk Alliance.
Temaet for Bedeugen 2024: Hele kirken bringer hele evangeliet til hele verden.
Når vi sidder omkring et bål, får vi varme og fællesskab. Bedeugen er tænkt som et bål-fællesskab omkring Jesus, hvor Han gennem ordet og Helligånden kan varme vore hjerter. Det sker, når vi sammen be´r til vor fælles Gud, Far, Herre og Fornyer.
Det har vi ekstra brug for i en urolig tid som vores, der er præget af krig og ufred tæt på os. Samt mange andre store klimamæssige og økonomiske udfordringer.
I Halsnæs kommune afholdes Bedeugen:
Tirsdag 9. januar kl. 19.30 i Torup kirke.
Torsdag 11. januar kl. 19.30 i Strandgården, Søndergade 80, Hundested.
Fredag 12. januar kl. 19.30 i Frikirken Salem, Havnevej 15, Frederiksværk
Men hvorfor samles til Bøn?
Det er godt at bede alene, – men det er også godt at bede sammen med andre. Det vil der være rig mulighed for på Evangelisk Alliance´s Bede-uge. Vi samles til bøn for vores by, vort land og verden, at Guds ord og løfter må blive til en levende virkelighed for endnu flere. Ud over at glæde os over friheden her i landet til at tænke, tro og tale, vil vi også tænke på og bede for dem, der ikke nyder godt af samme frihed. Eller som må leve under krig og ufred.
For fred og friheden til at tænke, tro og tale er stadig ikke en selvfølge!
Arrangører: Frikirken Salem ved Elinor og Ingolf Bjørsted samt præst Bo Nicolai Skov, sognepræst Lotte Grønborg, Torup og tidl. sognepræst Ivan L. Jakobsen.
Bedeugen støttes af Frederiksværk Menighedsfond.




