Påsken i Frikirken Salem.

Vi er nu i fuld gang med Påskeugen, hvor vi fejrer en af de største kristne højtider Jesu død og opstandelse.

I Frikirken samles vi Skærtorsdag og Langfredag kl. 10.30 til “Oplevelses orienterede” andagter.
Skærtorsdag vil der blive fejret Nadver, og derudover delt brød og frugt ud.

Langfredag kan du få mulighed for at smage Eddike, som var det Jesus fik, da Han hang på korset. Derudover er der andre indslag med relation til Langfredags begivenheder.

Påskedag d. 31.marts kl. 10.30 fejrer vi genopstandelsesfest, med gudstjeneste, hvor Bo Nicolai Skov prædiker om teksten om Jesu opstandelse. Medbring gerne blomster til at udsmykke kirken til fest.


Såvel andagter som gudstjenesten Påskedag arrangeres og ledes af Hanne Maibom og Suzanne Hamley. Ved gudstjenesten søndag ledes sang og musik af Ejnar Kanding med deltagelse af Hanne og Peter Jensen.

Efter gudstjenesten Påskedag er alle velkomne til kirkekaffe i Multisalen på 1. sal.

Med ønsket om en Glædelig Påske, på gensyn i Frikirken.

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen