Gudstjeneste søndag d. 3. november kl. 10.30

Nu har efteråret rigtig taget fat, bladene falder af træerne og det bliver tidlig mørkt efter vi gået tilbage til “normal” tid.

På søndag mødes vi igen til gudstjeneste i Frikirken kl. 10.30. Flemming Frandsen prædiker.
Flemming har tidligere været præst på Bornholm, han bor i dag sammen sin kone Lilli i nærheden af Jægerspris, hvor han er lærer på den lokale folkeskole.

Flemming siger selv om temaet for prædikenen: I Matthæus Evangeliet kapitel 5 vers 13-16 bruger Jesus to billeder til at beskrive de mennesker der fulgte ham. Han sagde at de skulle være jordens salt og verdens lys. Salt og lys. På søndag kommer vi til at dykke ned i hvad de to billeder betyder – ikke blot for dem der på Jesu tid fulgte ham, men også hvad de kan betyde i dag, og for dem, der vælger at følge Jesus. Vi ser på hvordan salt og lys fungerer i den verden vi lever i, og prøver at finde ud af hvad det betyder for os som kirke i Halsnæs (og omegn). Hvordan bliver vi den smag og det lys verden omkring os har brug for? 

Poul Schødt er mødeleder og Ejnar Kanding leder det musikalske.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i Multisalen på 1. sal.

Alle er meget velkomne i Frikirken – På gensyn på søndag.

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen