Ved denne måneds aftengudstjeneste får vi besøg af Simon Hoel-Mortensen. Simon har tidligere været præst i Vineyard kirken i Roskilde,
og arbejder nu som skolepræst på Efterskolen Lindenborg.
Simon siger selv om hans fokus for prædikenen:
“På Jesu tid gik der folk rundt og hævdede at de var Den Salvede. Folk der hævdede at være Messias. De gik rundt med en håndfuld efterfølgere bag sig, og gjorde små og større mirakler. Vi ved det fordi de er beskrevet i historiske kilder fra den gang. Blandt andet en ikke-kristen historieskriver, der hed Josefus.
Men hvad var det så, der var forskellen på de andre Messias’er og Jesus?
Hvad var den altafgørende forskel, der gjorde at Jesus var den troværdige?
Den ene forskel var at Jesus opstod fra døden.
Vi er – som troende – kaldet til én ting:
At se tilbage på hvad Gud gjorde i påsken for 2000 år siden, og leve dén virkelighed ud i Helligåndens kraft i nutiden … der hvor vi er, der hvor vi går, der hvor vi bor.
Som et nyt folk, en ny menneskehed – medarbejdere i Hans rige – med til at skabe en ny og bedre jord; denne jord. Dét er vores kald.”
Poul Schødt er mødeleder og Ejnar Kanding leder os i sang og musik.
Alle er meget velkomne i Frikirken – På gensyn søndag aften.





You must be logged in to post a comment.