På søndag aften samles vi til gudstjeneste i Frikirken kl. 19.00. Vi får besøg af en af kirkens tidligere præster, nemlig Gunni Bjørsted.
Gunni har valgt at grave ned i en de mest læste bøger i Bibelen, og siger selv om sit fokus for aftenens prædiken:
“Hvorfor har Salmerne i Bibelen mon været til så meget inspiration op gennem tiden?
Hvorfor er de sider i Bibelen, hvorpå de står, ofte de mest slidte?
For det er jo ærligt talt et meget blandet indhold, de har. Selv oplever jeg, at de giver mere og mere mening.
Nogle af grundene til dét vil jeg dele med jer på søndag.
Overskriften er: “Hjælpeord til at udøse sit hjerte”.
Gunni er aktuel med en ny bog. Titlen på bogen er “Han åbner Bibelen igen – om at læser teksterne i lyset af Jesus”
Flemming Jakobsen er mødeleder og Ejnar Kanding leder det musikalske.
Alle er meget velkomne i Frikirken – På gensyn på søndag aften.





You must be logged in to post a comment.