Gudstjeneste søndag d. 2. november kl. 10.30

På søndag er det Allehelgenssøndag og vi får besøg af Peter Götz.

Peter har sat følgende overskrift over prædikenen: Er vi salige, lykkelige eller blot heldige?

Peter fortsætter: “Forskellige bibeloversættelser bruger forskellige ord. Men det lyder nu lidt banalt at sige Heldigprisninger.
Indholdet af det, vi normalt kalder Saligprisningerne (Matthæus evangeliet kapitel 5) er gengivet af Mattæus som klare fyndord fra Jesus, fyldt af værdisættende udsagn.

“Hvad er det, Jesus vil sige med de ord, som vi kalder saligprisningerne?
Er det en angivelse af værdierne for dem, der ikke er noget ’i denne verden’ – et opgør med autoriteterne?  “

“Hvad er det, der karakteriserer den, der vil følge Jesus med blik for en ny verdensorden?”

Vi forsøger at sætte ord på noget af det på søndag i Frikirken Salem.

 Allehelgensdag  – er den dag hvor kirker over hele verden lige fra græskkatolske til ’den anden ende’ siger Gud tak for dem, der ’gik forud’. Det vil vi også gøre i Frikirken.

Suzanne Hamley er mødeleder og Ole Karlsen tager sig af musikken.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i Multisalen på 1. sal.

Alle er meget velkomne i Frikirken — På gensyn på søndag.

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen