På søndag er det igen tid til aftengudstjeneste i Frikirken. Trine Berg og Ejnar Kanding leder aftenen og leder os i sang og musik.
Vi får også besøg af Carsten Lind, som siger om sit udgangspunkt for prædikenen:
“Jeg kommer til at tale om at tegne udenfor stregerne. I reglen holder vi os indenfor stregerne når vi lever efter gældende normer og regler. Er det mon hvad Jesus altid ønsker og forventer af os?”
Carsten Lind har haft forskellige ledelsesroller i Vineyard gennem flere årtier. I 10 år var han ansvarlig for menighedsudvikling i Vineyard Norden. Han har forsket i danske frikirker med blik på det der foregår ubevidst, emotionelt og irrationelt. Oprindeligt ønskede han at se på ledelse af frivillige, men hans data var fulde af konflikter. Ved nærmere eftersyn var konflikterne en del af paradokser – stridende fløje der kunne have komplimenteret hinanden i stedet for at strides. Deraf er opstået et ønske om at hjælpe ledere til at kunne leve med paradokser.
Hvad er Vineyard: Vineyard Danmark er en sammenslutning af selvstændige danske Vineyardkirker. Vi deler fælles teologi, værdier og vision for Guds Rige i Danmark, men er forskellige i størrelse og kontekst, og vi har hver vores særtegn og unikke Gudsgivne DNA.
På dette link kan du læse lidt mere om hvem Vineyard er, hvad vi tror på, og hvor du kan finde de enkelte kirker rundt om i landet: https://vineyard.dk/


