Gudstjeneste søndag d. 13. september kl. 10.30.

På søndag får vi besøg af Peter Götz. Peter er et kendt ansigt i Frikirken og derudover har Peter haft mange forskellige ansvarsposter i Dansk kirkeliv igennem mange år. Peter har valgt at prædike ud fra søndagens evangelietekst, som står i Lukas Evangeliet kapitel 10 fra vers 38 og frem.


Peter siger selv om tankerne om teksten:

Søstrene:
Hvorfor bliver de to søstre fra Bethania ved med at udfordre os?
Hvad er det for sandheder, som Lukas vil fortælle os med denne beretning?
Hvad ville Maria være uden Martha og modsat: Kan Maria noget, som Martha bør lære?
Og var det i øvrigt kun Jesus, eller var det hele slænget med de 12 disciple, der ankom?
I så fald, kan man måske godt forstå, at Martha syntes at have meget at lave.


Er vores tids retrætebevægelse – Camino-vandringer, og andet godt – en røst ind i denne historie?
Og hvornår bliver fordybelse og åndelig søgen en flugt fra det virkelige liv?

Poul Schødt er mødeleder og Ejnar Kanding står for det musikalske ved gudstjenesten.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i Multisalen på 1. sal.

På gensyn i Frikirken på søndag

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen