Se med på Youtube på søndag d. 24. januar.

Frikirken holder ikke gudstjeneste i kirken i denne tid, hvor myndighederne beder os om at holde afstand og hjælpe med at undgå at sprede smitte. I stedet vil der om søndagen være en kort andagt på Frikirkens Youtube kanal:
https://www.youtube.com/channel/UCFS1biAi5j2TW3AuEXdd7lA

Temaet i januar er: BØN: På søndag er det en af kirkens tidligere præster, Tomas Lindholm, der taler. Tomas bor fortsat i Frederiksværk sammen med sin familie, men er nu ansat som præst i Strandvejskirken i Humlebæk.

Tomas siger selv om hans fokus for talen: Jeg vil forsøge at svare på hvilke bønner Gud lytter til, ud fra en tekst i Lukas evangeliet kapitel 18 vers 9-16. Det handler grundlæggende om at vi alle har behov for at dække os ind. Det græske ord: ‘halestrion’ oversættes egentligt retfærdiggørelse, men henviser til at vi har behov for at nogen eller noget dækker over os. Den form for dække, kendte jøderne også til fra det allerhelligste, og det bliver et omdrejningspunkt på søndag.

Online-platformen giver ikke samme fornemmelse af nærvær og fælleskab, men vi håber at du vil bruge nogle minutter sammen med os og sammen søge Gud for hvad Han ønsker at tale ind i dit liv. 

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen