Ovenpå en festlig weekend med Kids Fun Night fredag aften og afskedsgudstjeneste med Ruth Cilwik Andersen om søndagen ser vi nu frem mod igen at fejre gudstjeneste på søndag.
På søndag holder vi aftengudstjeneste kl. 19.00. Kirkens præst Bo Skov prædiker og lægger med nedenstående spørgsmål op til eftertanke og refleksion:
Er du lykkelig?
Det er et af de helt store spørgsmål vi bliver mødt med fra det samfund vi lever i. Det er også et spørgsmål vi bliver ved med at stille os selv.
Men hvor er Guds fred i lykken? Er det forskel på fred og lykke, eller er de to sider af den samme sag?
Det er nogle af de spørgsmål vi sammen skal udforske søndag aften i håb om at lære mere om Guds fred og kærlighed til os mennesker.

Poul Schødt er mødeleder og kirkens lovsangsband medvirker under ledelse af Ejnar Kanding.
Alle er meget velkomne og man behøver ikke at være medlem af Frikirken for at deltage i gudstjenester og andre arrangementer. På gensyn søndag aften.





You must be logged in to post a comment.