Kort tid inden jul, besluttede menighedsrådet at aflyse en række gudstjenester, årsagen til dette var at der var frygt for at vi kunne være årsag til en øget smittespredning. Henover jul er der flere i menigheden der har været smittet, heldigvis virker det til at der ikke har været tilfælde med alvorlige sygdomsforløb.
Menighedsrådet har evalueret situationen, og på baggrund af myndighedernes vurderinger, vælger vi at genoptage de fysiske gudstjenester.
Det bliver dog med en række skærpede krav, nemlig at der nu skal vises Coronapas ved indgangen, samt de øvrige krav som blev meldt ud inden jul:
For gudstjenester de kommende søndage – gælder det:
• At der skal vises gyldigt Coronapas ved indgangen
• At der højest må være 60 deltagere plus ansatte og frivillige til en gudstjeneste
• At vi skal bruge mundbind når vi kommer og går, men ikke når vi sidder
• At der bruges mundbind når vi synger
• At vi har sat stolene med større afstand
• At vi spritter af og holder afstand
• At vi undlader at holde nadver
• At vi ikke holder kirkekaffe
• At vi tømmer kirkesalen bagfra, og bruger udgangen ved garderoben.
• At vi går udenfor og snakker.
På søndag tager vi hul på januars tema: Sabbat, det er det samme tema som bruges i Evangelisk Alliances bedeuge som starter på mandag d. 10. januar.
Det er Bo Skov der prædiker og Frederik Jensen der leder gudstjenesten.
Vi er taknemmelige for at vi kan og må samles for at fejre gudstjeneste – lad os hjælpe hinanden med at gøre det på en måde, som øger trygheden og sikkerheden.





You must be logged in to post a comment.