Gudstjeneste søndag d. 17. marts kl. 10.30

På søndag får vi besøg af Tomas Lindholm, Tomas har tidligere været præst i Frikirken her i byen, men arbejder nu som præst i Strandvejskirken i Humlebæk.

Tomas har valgt at tale om fristelse og tager udgangspunkt i teksterne hvor Jesus selv fristes af djævelen. Teksterne står i Matthæus og Lukas evangeliet kapitel 4. Tomas siger om baggrunden for at tale om fristelse: “Vi er pt. i fuld sving med fasten og hvis man, på den ene eller anden måde, faster – altså afstår fra noget, så kender man bestemt til fristelse. Jo mindre man spiser, jo mere sulten bliver man. Jo mindre tid man bruger på et eller andet, jo mere opmærksom bliver man på hvad det var det gav en og måske bliver man endda bevidst om hvorfor man så prioriterede det så højt. Teksterne som vi læser i fastetiden, handler ofte om kamp og særligt om kampen mellem det onde og det gode. Jeg vil forsøge at sige noget om hvordan vi bedst lytter efter den rigtige stemme, blandt alle de stemmer som gerne vil sige noget til os.”

 Kirsten Lauritsen er mødeleder og Ejnar Kanding tager sig af at lede sang og musik.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i Multisalen på 1. sal.

Alle er velkomne i Frikirken.

På gensyn på søndag.

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen