Gudstjeneste søndag d. 10. marts kl. 10.30 med særligt program for børn under en del af gudstjenesten.

På søndag får vi besøg af Brian Sjælland fra organisationen “Open Doors”.

Brians tema for prædikenen er Tilgivelse og han tager udgangspunkt i teksten i Matthæus evangeliet kapitel 18 vers 21 – 35. Brian siger om sit valg af tema: Temaet er relevant for os alle gennem livet, som vi oplever svære relationer, svigt, uretfærdighed. Her kan vi lære af vores forfulgte brødre og søstre, hvordan de lærer at tilgive deres overgrebsmænd. Jeg vil dele nogle personlige beretninger fra den forfulgte kirke samt se på, hvordan vi kan leve Jesu liv i den sammenhæng. 

Brian vil også fortælle om det arbejde Open Doors udfører og der vil blive mulighed for at støtte arbejdet økonomisk.

Open Doors er en missionsorganisation, som støtter forfulgte kristne i lande, hvor der foregår en systematisk forfølgelse af kristne minoriteter. Kristne forfølgelser har mange ansigter og sker i form af både kulturelt pres, social isolation, vold og i værste fald drab. Open Doors samler støtte til de forfulgte og holder øje med, hvordan forfølgelsessituationen udvikler sig rundt omkring i verden. Vi bygger bro mellem den forfulgte kirke og dig, hvorigennem du kan være med til at gøre en mærkbar forskel for kristne familier, som lever under stort pres.

Bo Nicolai Skov er mødeleder og Hanne og Peter Jensen leder det musikalske.

Under en del af gudstjenesten er der særligt program for børn på 1. sal, så tag meget gerne dine børn eller børnebørn med i Frikirken på søndag.


Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i Multisalen på 1. sal.

Alle er meget velkomne i Frikirken.
På gensyn på søndag.

Tilmeld nyhedsmail


Tilmeld dig til Før Søndagen