På søndag er det Frikirkens formand Flemming Frandsen der prædiker ved gudstjenesten.
Flemming er til daglig lærer ved en skole i Jægerspris.
Han siger selv om hans tanker forud for gudstjenesten:
“Hvis man kender Jesus godt, og måske har levet med ham i ens liv igennem flere år, så kan vi godt undres over hvorfor ikke flere mennesker opdager den rigdom der er i et liv med Jesus. Nogle gange virker det som om vi næsten ser eller oplever en helt anden verden end den mange andre, der ikke kender Jesus, ser og oplever.
Nogle kender den rolle Gud har kaldet os til at være i, for at formidle evangeliet om hans frelse, men er der noget vi overser som er en forhindring for os? Jeg vil gerne sige noget om at der er noget vi skal få ”øje” på.
Læs gerne Paulus 2. brev til menigheden i Korinth kapitel 3, hvis du har tid. “
Hanne Maibom er mødeleder og Ejnar Kanding leder det musikalske.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i Multisalen på 1. sal.
Du er meget velkommen i Frikirken.


You must be logged in to post a comment.